torsdag den 10. marts 2011

Om Husfarråd

Her vil du få alternative løsninger til almindelige små-sygdomme. Små-sygdomme vi alle har, grundet det liv vi lever, og den verden vi er i.

Et indblik i oldgamle, traditionelle metoder, der blev brugt længe, længe før du og jeg. Det kommer måske også til at handle om kroppen, sindet, sjælen og helheden.

At helbrede sig selv, er hvad vi væsener på denne Jord altid har gjort. Alle remedier er i naturen, og indeni os selv.

Men vi har mistet vores viden. Vores instinkt. Vores arv. Den er blevet taget fra os, og vi har glemt alt om den. Under bl.a. "Hekseforfølgelsen" i Europa, blev alle alternative behandlere stemplet som "hekse" og "troldmænd". Og slået ihjel. Og tvunget til at lave andet. Bøger blev brændt, men endnu vigtigere gik viden tabt. Viden der førhen gik i arv i generationer. Husmoren, der vidste alle kurene til små-skavanker forsvandt.

Hvor er Husmoren i dag ?

Hun er væk. Erstattet af "en magisk pille" fra 7-11, pop, og så får du det helt sikkert bedre. Symptombehandling.

Hvad der før var almindelig viden omkring urter, mad, etc., for kvinder og nogle mænd, er nu forsvundet fra den almindelige person.

Men det er nødvendig viden, der gør livet så meget lettere. At man altid kan sørge for, at man får det bedre. Uden kemisk lort og falske synteser.

Mange venner kontakter mig tit, når de har det dårligt. Det bliver næsten altid løst. Kun med naturlige ting. Men det var ofte de samme problemer, forskellige mennesker kom med.

Alt dette førte til denne blog. Som du sidder og læser.

Og husk at bruge disse råd ! Husk at prøve dem af, på dig og venner. Hvad kan der ske ? Du får det måske bedre. Intet andet.

Du kender måske rådene i forvejen; men bruger du din viden til noget ?

En vigtig ting du, kære læser, bedes huske på : Jeg er ikke alvidende. Jeg ved faktisk ikke en skid. Men jeg har gjort mig mange erfaringer, prøvet ting, hørt om folks erfaringer, fået meget viden, og vil dele i håbet om at det kan hjælpe lige præcis dig.

Tag ikke mine ord for den fulde sandhed. Men læs, lyt, prøv det af, reflekter, relater det til dig, dine erfaringer, din inituition og dit hjerte. Og forhåbenlig kommer du til en mere fuld sandhed end jeg.


Med ønsket om mere kærlighed og et sundere liv 

Husfar

Ingen kommentarer:

Send en kommentar