torsdag den 10. marts 2011

Forkølelse og små-influenza

Dette er nok den meste almindelige skavank i dag. Forkølelse og influenza rammer alle fra tid til anden.

Og løsningen er såre simpel for at få det bedre :

  • Spis primært rå frugt og grønsager. Grønsagssuppe. Mælkeprodukter giver mere slim, hold dig væk fra det. Heller ej kød, da det er hårdt for kroppen at processe. 
  • Hold dig væk fra sukker, slik, sodavand, falske, kemiske madvarer, etc. Det er blot føde til bakterierne. 
  • Spis masser af Chili, der er slimløsende, varmegivende, udrensende, og virker mod forkølelse.
  • Sov med halstørklæde, gå med halstørklæde, og sørg for at holde kroppen varm så den ikke skal bruge energi på at varme sig selv op.
  • Spis masser af ingefær. Ingefær virker bl.a. mod forkølelse, maveuro, influenza, hoste... (Tryllebryg : Lav en gryde med vand og masser af ingefær. Lad det koge, og køle lidt til det har en temperatur på under 68 grader. Put masser af honning og citron i og drik flere gange daglig. Det er en tryllebryg der vil frem i verden.)
  • Spis masser af hvidløg, der bl.a. er antibiotisk.  
  • Tag Echinacea/purpursolhat/echinamin , der er det samme. Blomsterudtræk der er guld.
  • Drik masser af urte-te. Ikke kaffe eller sort te. 
  • Lav "dampomslag": Hæld kogende vand i en skål / gryde. Put kamille i, og evt. nogle lækre æteriske olier eller noget mynte, sæt låg på og lad det trække. Tag et håndklæde og hav hovedet henover med håndklædet over hovedet og luk med hænderne i siden så du får max damp i ansigtet. (Denne er GULD værd, og åbner virkelig op så man kan trække vejret igen;)

Prøv nogle forskellige, gør så mange som muligt. Både når du kan mærke starten til det, og når du ligger in the shit. 

Min veninde ringede engang til mig en torsdag. Hun skulle på date med en fyr hun havde mødt om lørdagen, en større middag. Hun var rigtig glad for ham, men var blevet snotforkølet, og små-influenza-hejs. Hun fik kamille, æterisk olie-blanding, og lavede selv Tryllebryggen og dampomslaget.
Til daten to dage senere var hun helt frisk og klar. De er nu sammen på 3. år.

I håbet om et bedre helbred

Husfar

Ingen kommentarer:

Send en kommentar